Vær opmærksom på 120-dages-reglen

FPU har den seneste tid ført to ens sager i to forskellige luftfartsselskaber

Begge sager omhandlede den såkaldte 120-dags regel, som giver selskaber mulighed for at opsige medarbejder med forkortet varsel, hvis den pågældende medarbejder har været syg i 120 dage i løbet af 12 løbende måneder.

Medarbejderne i de to selskaber var netop blevet afskediget på baggrund af 120-dages-reglen. Men FPU’s optælling viste imidlertid, at opsigelsen faldt for sent i forhold til de 120 dage. FPU tog sagen op sammen med medlemmerne, hvilket har resulteret i henholdsvis to og tre måneders ekstra løn til medlemmerne.

Begge medlemmer er meget tilfredsstille med forliget. De to sager viser, at det er vigtigt, at medlemmerne tager kontakt til FPU, såfremt de bliver afskediget som følge af 120-dages-reglen. Der er nemlig risiko for, at selskabet har talt forkert.

Husk derfor altid at kontakte din tillidsrepræsentant eller FPU, hvis du bliver opsagt på 120-dages-reglen, så FPU kan hjælpe med at undersøge om opsigelsen er korrekt.