SAS piloter: Behov for politisk handling!

Udmeldingen fra SAS i dag har skabt vrede, frustration og nervøsitet. Desværre er det ikke en stor overraskelse, men var forventet.

Det er derfor også med stor beklagelse, at vi kunne konstatere finansministerens svar med, at det er en nødvendighed for, at SAS kan konkurrere på markedet.

Formanden for hovedorganisationen for SAS piloterne og FPU – LO, Lizette Risgaard er dog også stærkt bekymret, men opfordrer politikerne til handling nu:

Det er helt afgørende, at de europæiske lande bliver enige om nogle ordentlige rammer for europæisk luftfart, så selskaberne ikke konkurrerer med hinanden om dårligere og dårligere løn- og arbejdsvilkår”, siger Lizette Risgaard til Politiken.

Formanden for SPU (SAS Pilot Union), foreningen for SAS piloter i Danmark der er organiseret i LO og FPU, Christian Fyrst udtaler sig:

Vi har en vis forståelse for, at SAS er nødsaget til at gå denne vej. Det er et resultat af, at konkurrencesituationen i luftfart har fået lov til at køre ud af kontrol. Vi mangler politisk indgriben og nogle klare rammevilkår for luftfart således, at vi alle arbejder under de samme vilkår”.

Christian Fyrst medvirker desuden i TV Avisen 18.30 og 21.30 på DR.

FPU forsætter vores arbejde med at få politiske løsninger på den uholdbare konkurrencesituation i luftfart.

Vi er i kontakt med vores søsterorganisationer i både England og Spanien for at undgå, at der bliver yderligere pres på markedet og de ansatte, og samtidig holde SAS op på deres moralske forpligtigelser.

Læs også denne kronik i Finans om luftfartbranchen.