FPU samarbejder med rumænsk kabineforening

I denne artikel fra 3F Fagbladet bliver udviklingen i luftfartsbranchen forklaret grundigt.

Der er et særligt fokus på lavprisselskabernes betydning for økonomi, service og ikke mindst arbejdsvilkårene.

Elendige forhold hos Wizz Air

Casen hentes fra selskabet Wizz Air, hvor en række af deres tidligere rumænske ansatte udtaler. De fortæller om deres hverdag i et selskab, der ikke ligefrem behandlinger deres ansatte anstændigt.

I FPU har vi mødt og snakket med de modige personer, der udtaler sig i artiklen, og tilbage i april var vores næstformand, Anders Mark Jensen, i Rumænien for indgå en samarbejdsaftale med foreningen, der repræsenterer dem. Foreningen hedder Sindicatul Aerolimit Professional, og formanden hedder Mircea Constantin.

FPU vil hjælpe foreningen med midler, viden og støtte, så de kan udvikle sig til en rigtig forening. FPU vil hjælpe dem med at tage kampen op mod Wizz Air, som tilbage i 2014 fyrede medlemmerne for at stifte en fagforening.

Samarbejdet har til formål at hjælpe de modige rumænere, MEN, der er også tale om en proaktiv handling. Vi arbejder i en branche, hvor udfordringerne ikke kender nogle grænser, derfor tager vi kampen op helt ude ved globaliseringens frontlinje.