2016 – et år med forandringer

Endnu et begivenhedsrigt luftfartsår rinder ud. 2016 har budt på luftfartspolitik, kedelige og glæde nyheder fra selskaber og ikke mindst en stor udvikling for FPU.

Vi står nu ved dørtærsklen til endnu et vigtigt år. I 2017 skal der forhandles en stor mængde overenskomster for både piloter og kabinepersonale. Desuden satser vi på, at der kommer en dansk luftfartstrategi til foråret.

Og så tror (og håber) vi på, at 2017 bliver året, hvor EU endelig begynder at fremlægge (og vedtage) lovgivning, der kan skabe fair og sikker konkurrence.

I FPU fortsætter vi forhandlingerne om oprettelse af et nyt stærkt samarbejde under LO. Som en del af dette vil vi opdatere vores hjemmeside og udtryk. Og du vil fremover også modtage et nyhedsbrev hver måned. Nyhedsbrevet vil indeholde nyt fra vores medlemmer, men også nyt om branchen og politiske udmeldinger.

Vi håber, at du også vil følge med i 2017. Hvis du ikke føler du får nok i nyhedsbrevet, så kan du også følge os på både Twitter og Facebook.

2016 – et år med store forandringer

Den 1. maj stod det klart, at 72 pct. af medlemmerne i FPU havde taget stilling til, om FPU skulle udtræde af. Ikke mindre endt 96 pct. af de deltagende havde stemt JA til udtrædelse af Serviceforbundet! Det betyder, at FPU udtræder af Serviceforbundet senest maj 2017! Et kæmpe tak til medlemmerne for det overvældende stemmeresultat. Og et kæmpe tak til de tillidsvalgte for deres engagement og store arbejde med at kontakte medlemmerne. Resultat viser hvor stærkt vores flyvende fællesskab er. Og vi vil nu styrke det fællesskab, og kampen for medlemmernes vilkår, ved at skabe et nyt

Læs mere her:FPU skal videre

Året har også budt på medlemsfremgang og nye grupper i FPU. En stadig større andel af piloterne i SAS har meldt sig ind i FPU igennem SAS Pilot Union (SPU). Desuden er der oprettet en ny pilotforening i Cimber (CPU), hvor stort set alle piloterne i selskabet er medlem. Og så er der også dannet en ny pilot- og kabineforening i DAT. Velkommen til jer alle!

 Læs mere her:SPU”, ”CPU”, “DCU” og ”DPU

2016 har også været et år, hvor vi har fået sat fair og sikker konkurrence på den politiske dagsorden. Både i Europa-Parlamentet og i Folketinget. Vi havde et tæt samarbejde med den tidligere Transportminister netop i forhold til at sikre fair vilkår. Men i forbindelse med udvidelsen af regeringen fik vi en ny transportminister, som vi nu forsøger at få til at følge samme ambitiøse dagsorden

Læs mere her:FPU sætter dagsorden i Europa-Parlamentet” og ”FPU hjælper minister med ny strategi

Afslutningsvist bød året på nogle store nyheder fra en række af Danmarks største luftfartsarbejdspladser. Stort set samtlige danske lufthavne udvider. Desværre er luftfartsselskaberne. Desværre har JET-Time og SAS præsenteret spareplaner, afskedigelser – og for SAS’ vedkomne også en potentiel baseåbning i udlandet. Disse meldinger peger nok en gang på, at der er brug for politisk handling for at sikre rammer, der ikke begunstiger unfair metoder.

Læs mere her: JET TIME” og ”SAS

Selvom 2016 var et spændende år i luftfartsbranchen, så bliver det kun mere interessant i 2017. Vi håber, at I bliver ved med at følge med.

FPU ønsker jer alle en god jul og et godt nytår.

Varme hilsner

Thilde Waast

Formand i Flyvebranchens Personale Union